Staldstafetten

Mange tak Jørgen, fordi du gav stafetten videre til mig ☺

Meget kort så hedder jeg Mette Wind, er 21 år gammel og kommer fra Køge. Til marts 2012 er jeg uddannet dyrepasser med speciale i heste.
I skrivende stund har jeg 25 kaniner herhjemme, 2 der er udlånt og 5 unger som jeg beholder.

Jeg har lidt punkter som jeg vil komme ind på undervejs ☺

Jeg fik min første kanin i april 1996, en stor flot chinchillafarvet blandingshun der blev døbt Silver, som boede i SFO Uroxen i Herfølge. Silver døde i 2003, hvor jeg så fik to nye kaniner Milla og Laban, som faktisk var begyndelsen på mine mange kaniner.
Omkring årsskiftet 2004 spurgte jeg min mor, om jeg måtte vinde en kanin på nettet, og det blev der hurtigt sagt ja til, for hvor tit vinder man lige? Det endte faktisk med at jeg vandt Mimmers Amanda, og hentede hende i Havdrup hos Denise Herrestrup, da hun var 8 uger gammel. Begge Amandas forældre hoppede konkurrencer, og det skulle jeg jo selvfølgelig også prøve. Amanda var faktisk en rigtig god kanin som tit tog placeringer. Da hun var ca. 1 år gammel var hun med til mit første danmarksmesterskab, som var i Haderslev 2005. Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg havde på forhånd skrevet med Maria Banke, om jeg kunne få en parring ved Kahlua. Det fedeste var at Kahlua vandt elite lige, elite kroget og længde ved det DM, og blev dermed Gaunbys Super Champion Kahlua. Jeg beholdte hele tre unger fra kuldet, Winds Ch. Fido Dido Boy, Winds Don Diego De La Vega og Winds Djipper Djipsi, hvor Fido er den eneste der lever.

Lidt om min avl:
Her i stalden bliver der avlet lidt forskelligt. Jeg har i mange år haft et par udstillingskaniner som var Dværg Vædder Fuchs, men nu er blevet skiftet ud med et par Belgiske Harer. Lidt kæle-/hopkaniner er også at finde i stalden, når der skal laves gode begynderkaniner.
Hopkaninerne fylder mest i min stald, og er dem jeg går mest op i avlen på.
Når jeg har besluttet at lave et hopkuld på en af mine hunner, så går der mange ting igennem mit hoved, hvad jeg egentlig vil have ud af kuldet, og at finde det perfekte match kan godt tage et års tid.
Jeg ligger meget vægt på at hopstil og springteknikken passer sammen, man kan sagtens have to fantastiske kaniner, uden at de passer sammen, selvom de begge har rigtig mange resultater!
Noget andet jeg også synes er enormt vigtigt er at kaninerne har mod, en kanin med meget mod vil forsøge at springe alt, også selvom den på forhånd ved at den nok ikke kommer over, men det at den tør og har lysten til at springe er en god egenskab at have hos en hopkanin. Bygningen har ikke den store betydning i min avl, selvfølgelig er det flot at se en lang og slank kanin med lange stærke bagben, men så er der ofte noget Belgisk Hare indover, og dem foretrækker jeg at have racerene☺ De af mine kaniner der har haft flest og bedste resultater er kaniner der er brede, korte ben og på ingen måde højtstillet. Men til gengæld har de haft alle de andre egenskaber.
Mange vil også mene at jeg burde skrive temperament på, som noget jeg avler efter, men det har ingen betydning i min avl af hopkaniner. Det er aldrig sjovt at have en aggressiv kanin, men det generer mig ikke, hvis den virkelig kan hoppe, og yder godt på banen. Når jeg så skal udvælge hvilken unge jeg vil beholde, så går jeg efter den unge der skiller sig mest ud. Det ender som regel med, at blive den unge der ikke kommer frem og siger hej i buret, og som altid leger med sig selv.
Laver jeg et super godt kuld, så sker det tit at jeg beholder alle ungerne i kuldet, men ellers bliver de unger jeg ikke beholder solgt til nogle jeg kender, og som jeg ved, kan håndtere en livlig kanin, som evt. senere kan gå hen og få lidt temperament.
Udlån af hanner er i princippet ikke noget jeg gør, men hvis man har en fin hun, og jeg selv tror kuldet kunne blive godt, så skal det jo selvfølgelig også laves.

Nyt blod og indkøb af kaniner:
Faktisk er jeg ikke meget for at købe nye kaniner, for så ved jeg at det ikke er de bedste i kuldet jeg får, men lidt nyt skal der jo ind af og til, og dette sker selvfølgelig også et par gange om året. I Danmark er der ikke rigtig noget jeg kan bruge, da jeg selv har fra de familier jeg synes om. Derfor kigger jeg lige rundt i Sverige, og finder ca. en kanin om året, som jeg så henter hjem. At tage til Sverige og hente nye kaniner er ikke altid nemt, for man ved faktisk ikke hvad man køber. De fleste svenske kaniner er nervøse, og meget vimse på banen, og med vores korte afstande her i Danmark, så er der simpelthen ikke plads til dem. Derfor kræver det en hel del at få trænet en svensk kanin op til de danske baner, jeg har to svenskere siddende i stalden, og de har faktisk klaret sig pænt begge to, hvis der har været god afstand mellem springene vel og mærket.
Derfor kan jeg faktisk bedst lide, hvis de er 50% dansk og 50% svensk, det har gjort mine kaniner meget nemmere at arbejde med, de får de store luftige hop fra den svenske side af familien, overblikket og evnen til at bedømme afstandene fra den danske side. Jeg har 10 kaniner som er dansk/svensk, og som faktisk klarer sig rigtig godt på banerne ☺

Træningen:
Rigtig mange spørger mig hvordan jeg træner mine kaniner, og det er egentlig ikke så svært. Mine unger og ungdyr får en god babytræning, og når den er overstået (gerne når de er et halvt år) så får de samme træning som de rutinerede kaniner. Det vil sige at de går ture. Mine kaniner hopper (udover konkurrencerne) ca. en til to gange om måneden. Om vinteren hopper de næsten ikke, og de fleste af dem får vinterpause, så de er klar til foråret☺ Vores have er meget lille, faktisk kan der kun lige akkurat stå tre spring, så mine kaniner går ude på vejen, hvor de så samtidig bliver miljøtrænet. En kanin der ikke er bange for biler, hunde, katte, cykler, barnevogne og hvad man nu ellers møder i byen, de har det meget nemmere ved at koncentrere sig til stævner. At bruge 10 minutter 3 gange om ugen i en måned, hvor jeg sidder med kaninen i snor og lader bilerne køre tæt forbi har vist sig at være guld værd senere hen☺
Nu hvor jeg er i gang med at skrive om miljøtræning, så har jeg en mor der hjælper rigtig meget til, specielt med de unge kaniner, når de er ude de første gange i selen/på hopbanen. Hun sidder ca. 1 meter fra det ene spring, hvor hun så klapper meget højt, spjætter med arme og ben, kommer med pludselig bevægelser og lyde. Alt dette for at kaninen skal koncentrere sig om sin fører, og ikke på hvad der sker udenfor banen. Jeg har også tit en kat der skal ligge og sove ved springene, hvor kaninerne bliver bedt om at hoppe over ham, og så gør de det☺ Jo bedre mine kaniner er miljøtrænet, jo flere stævner kan de komme med til. Et stævne som Roskilde Dyrskue er ikke et sted for en nervøs kanin. Der skal virkelig sidde et godt hoved på kaninen, hvis den skal have en chance for at kunne klare sig bare nogenlunde godt. Der er flere hundrede mennesker og tonsvis af hunde der larmer, hvor der ikke bliver taget særlig meget hensyn, heldigvis er der hegn rundt om, men kaninerne skal stadig kunne springe selvom hundene gør, og en kanin som er blevet trænet til at koncentrere sig om føreren har nemmere ved at ignorere hunden.

Noget andet jeg synes er meget vigtigt om vores lille sport er at det bliver bredt ud. Jeg har en del gange været i forskellige aviser i forbindelse med stævner, men det fedeste var da Nadja fra Ekstra Bladet ringede, og spurgte om hun ikke måtte lave en artikel om mig og mine kaniner☺ Sådan en mulighed siger man jo ikke nej til. Bladet udkom lørdag den 12. november, hvor det vrimlede ind med SMS´er at det var en fed artikel, så jeg måtte køre fra min fars 50 års fødselsdag, for at hente det nede på tanken, så hele familien kunne se det med det samme.
Dagen efter blev ”The Amazing Race 19” episode 8 (kan findes på YouTube) vist i USA, det er det største jeg nogensinde vil komme til at opleve med kaninerne, og delt med en masse gode veninder☺
Vi havde en fantastisk dag, kaninerne var dygtige og med kameraerne flyvende om ørerne på os. Yeps! Der var også helikopter!

Til slut vil jeg gerne give stafetten videre til Maria Banke, som har hjulpet mig utrolig meget, og er grunden til at jeg stadig hopper ♥