Ofte stillede spørgsmål


Jeg vil gerne holde et stævne, men hvordan finder jeg en dommer?

Under menupunktet "Dommere" > "Dommeroversigt", kan du se alle kaninhopdommere under Danmarks Kaninavlerforening. På siden kan du se, hvilket postnummer hver enkelt dommer bor under. På siden er der ikke kontaktoplysninger på dommerne, men du kan få disse oplyst hos Rasmus Bjerner.

Hvor får man fat i certifikater?

Certifikater kan downloades her på siden under menupunktet "Downloads". Kontakt Rasmus Bjerner, hvis din forening ønsker certifikater med foreninglogo.

Hvordan bliver jeg dommer?

Se under menupunktet "Dommere" > "Sådan bliver man dommer".

Hvornår kan jeg starte med min kanin til konkurrence?

Når din kanin er fyldt 4 måneder, kan du stille op til konkurrence i mini lige og mini kroget. Fra den er 6 måneder gammel kan du stille op i let lige og let kroget med din kanin. Husk at du skal være medlem af Danmarks Kaninavlerforening for at stille op til konkurrence.

Hvad er rekorderne i højde- og længdehop?

Du kan finde de aktuelle rekorder under "Resultater" > "Rekorder".

Kan man få certifikat i ”ikke elite” i længde- og højdehop?

Der kan ikke gives certifikat i ”ikke elite” i længde- og højdehop uanset om længden/højden er over 170 cm/70 cm. Der kan heller ikke gives point til ”Årets Hopkanin”

Hvad gør man, hvis en hopper vil stille op unden for konkurrence med sin kanin i en klasse?

Det er op til den enkelte forening, om de vil lade en hopper deltage med sin kanin uden for konkurrence. Men arrangøren er i deres ret til at afvise.

Hvilken klasse stiller man op i i Sverige, når klasserne ikke er ens i højden?

En dansk kanin stiller i Sverige op i samme klasse, som kaninen tilhører i Danmark, og pinde og evt. certifikater optjent i Sverige ”tages med hjem”.

Kan en dommer miste sin licens?

Ja, se mere under menupunktet "Dommere" > "Sådan bliver man dommer".

Må man som dommer sige nej til at have aspirant?

Man er altid i sin gode ret til at sige nej til at have aspirant ved sin bedømmelse.

Kan en kanin få point til ”Årets Hopkanin”, hvis andre hoppere fra andre områder ikke må deltage pga. f.eks. myxomatose?

I tilfælde at Myxomatose og lignende i ét område af landet, stilles pointene til ”Årets Hopkanin” i bero i en periode.




Skriv til
Hopudvalget



© Copyright - Hopudvalget.dk
Design og layout: Maria Banke og Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.