Referat fra møde i Hopudvalget den 6. marts 2011
-
Beslutning om dommerseminar for dommere og aspiranter:
Tid: Den 4. september 2011 kl. 10
Sted: Dagnæsskolen, Strandkærvej 89, 8700 Horsens
Se tilmelding i kalenderen.
Rasmus vil gerne modtage små videoer med hopsituationer til visning og diskussion på dommerseminaret.
-
Deltagelse i kaninhop i andre lande.
Danske kaniner stiller i udlandet op i den klasse, de tilhører i Danmark. Evt. pinde og certifikater ”tages med hjem”.
-
Svar udarbejdet om forespørgsler fra:
Rasmus Bjerner, Horsens
Poul Erik Kristensen, Skjern
Frida Rydberg, Sverige
Camilla Josefsen, Sverige: Forespørgsel
Cecilie Holst Jørgensen
Mette Wind, Køge
-
Vi diskuterede ønske om ændringer af stævnedato fra foreninger. En stævnedato kan ikke ændres uden annoncering i TfK. Sted kan kun ændres, hvis alle deltagere er orienteret. Stævneannonceringer skal indeholde klasser og starttidspunkter, hvis det skal tælle med til ”Årets Hopkanin”.
-
Som arrangør vil det være en god idé at lave en liste over de ting, man skal huske. Der vil blive lagt et forslag til huskeliste på Hopudvalgets hjemmeside.
-
Vi drøftede nogle generelle spørgsmål fra hopperne. De vil blive lagt under ”Ofte stillede spørgsmål” på Hopudvalgets hjemmeside.
-
Dommerlicens:
Dommeruddannelsen skal færdiggøres inden for 2 år, ellers skal aspiranten starte uddannelsen forfra på nyt ark. Den praktiske del skal være helt færdig, inden den skriftlige prøve tages.
Hvis en dommer ikke har dømt i 2 år, skal vedkommende være aspirant i mindst 1 lige, 1 kroget, 1 længde og 1 højdekonkurrence samt bestå den skriftlige prøve igen.
I løbet af sin dommeruddannelse skal man have været aspirant i alle 4 niveauer (let, middelsvær, svær og elite). Man kan ikke være aspirant i veteranklasse.
Man er altid i sin gode ret til at sige nej til at have aspirant ved sin bedømmelse.
-
Staldstafet
Jørgen Larsen har skrevet fint indlæg. Vi snakkede om mulige ”skribenter” til stafetten.
Hopudvalget
Skriv til
Hopudvalget
© Copyright - Hopudvalget.dk
Design og layout: Maria Banke og Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.