Formanden, Rasmus Bjerner, fortæller om dagens program. Mange forslag er indsendt, og derfor er nogle af disse blevet sat sammen, og nogle fjernet for at kunne nå det hele, og nogle forslag har været oppe på sidste seminar.
Til seminaret er der 26 dommere til stede. Dommere, der er forhindret i at deltage, har i år fået mulighed for at afgive sin stemme hjemmefra. To dommere har afgivet stemmer hjemmefra.
Da der skal være ⅔ flertal før et forslag går igennem, er antallet i år at 19 dommere skal stemme ja, før et forslag er vedtaget.
Deltagerne præsenteres. Herefter uddeles små erindringspokaler til årets hopkanin for 2017 og 2018.
Efter det seneste hopudvalgsmøde er §5 blevet præciseret og lyder således: ”Kaninen og dens fører regnes for en ekvipage. Ved danmarksmesterskaber og landsdels- mesterskaber må kun ejeren/ejerne af kaninen stille til start med den - det er dog tilladt at lade en anden fører hoppe med kaninen, hvis ejeren dømmer konkurrencen, eller hvis han/hun er blevet syg.”
Op til seminaret er der dog blevet sat spørgsmål ved mesterskabsdeltagelse, da der ofte skiftes ejer på kaniner op til disse arrangementer..
Følgende forslag er kommet: §5 ændres til kun at være ”Kaninen og dens fører regnes for en ekvipage.”
Der argumenteres for, at det som arrangør er svært at finde hoved og hale i, hvem der kan få titler, og hvem der ikke kan. Oplevelser nævnes, hvor der aftenen inden er blevet ændret ejer, og dette skaber rod i alt forarbejdet.
Et forslag kommer om en mulighed for, at foderværter kan starte med kaninen, hvis denne har haft kaninen i fx. 3 mdr. En tilføjelse hertil kommer om, at man evt. skal have stået som ejer på kaninen i 3 uger, hvis man deltager i mesterskaber. Der er rimelig enighed om, at det vil være en lettelse for arrangørerne, hvis man fjerner kravet om ejerskab.
Der sættes dog scenarier op omkring lån af hinandens kaniner for at vinde mesterskaber. Her kommer et forslag om, at kaniner kun kan deltage i ét egnsmesterskab pr. år.
Der ønskes ikke ændring af forslaget inden afstemning.
Afstemning: 17 for, ikke vedtaget
Der gives forespørgsel til hopudvalget om, at der skal ses på muligheder, der kan begrænse ejerskift.
Der stilles 7 spørgsmål, og disse drøftes i mindre grupper:
Alle grupper laver efterfølgende et hurtigt oplæg om det vigtigste, de er kommet frem til. Følgende noteres:
Forslag til afstemning: Rækkefølgen på klasserne skal kunne oplyses inden sidste tilmelding. Der kan gives dispensation, hvis rækkefølgen ændres pga. vejrforhold. I disse situationer skal man som deltager kunne melde fra stævnet inden 1. start uden opkrævning af betaling (§ 126).
Argumenter, der taler for forslaget er, at det for nogle er meget presset med bla. arbejde og børn at planlægge sig ud af en hel stævnedag. Forslaget vil give mulighed for, at holde på folk, der har et presset skema.
Nogle arrangører vil ikke meddele klassernes rækkefølge inden stævnestart, hvilket gør det svært at deltage, hvis ikke man har mulighed for at blive hele dagen.
Argumenter imod er, at der som arrangør allerede nu er mange ting at tage stilling til, og dette giver en usikkerhed for arrangørernes budget. Reglen kunne muligvis blive udnyttet på forkert vis. Opfordring til, at arrangørerne er mere samarbejdsvillige, når deltagere spørger efter klasse rækkefølge grundet arbejde eller andet.
Afstemnig: 7 for - Forslag ikke vedtaget
Forslag til afstemning: Ændring af maks. højden på let og middelsvær til følgende:
Let: Ændres fra 28 til 30 cm
Middelsvær: Ændres fra 35 til 38 cm
Argumenter for er, at det er en kamp for dommeren at bygge en lovlig bane på let og middelsvær. Det er nogle steder umuligt, grundet målene på foreningernes spring, som i sin tid blev købt i Sverige. Ved at hæve højden med 2-3 cm kan dette undgås. Det sparer tid til stævnerne. Ligeledes gør det springet fra middelsvær til svær mindre.
Argumenter imod er, at vi ikke skal sætte vores højder/længder efter svenske spring, og at der kommer et større spring fra mini til let, som er hér alle starter, og dette kan slå nye ud af kurs.
Afstemning: 20 for – vedtaget
Forslag til afstemning: Ændring af maks. længde til følgende:
Let: Ændres fra 30 til 45 cm.
Middelsvær: Ændres fra 45 til 60 cm.
Svær: Ændres fra 60 til 70 cm.
Elite: Ændres fra 70 til 80 cm.
Argumenter for er, at der i dag mangler udfordring på eliten, og dette kan ændres ved at hæve maks. længden ud til 80 cm, som mange spring allerede er bygget til. Ved at øge alle længderne, lærer kaninerne fra start at hoppe længere spring, som gør dette nemmere for dem, når de kommer op i de høje klasser.
Maks. længde forslaget ændres til følgende:
Let: 40cm, middelsvær: 55cm, svær: 65cm, elite: 80cm.
Afstemning: 16 for – ikke vedtaget
Debatten starter med to indledende spørgsmål:
Der debatteres både for og imod svære og ikke svære veteran klasser. Veteran klassen er en klasse, som giver hoppere mulighed for at have deres gamle stævne-kammerater med til stævner. Det er en hygge klasse, hvor alle er med for at få en god afslutning på en lang stævne karriere. Nogen ser ingen grund til at lave en veteran klasse teknisk, men andre argumenterer også for, at veteran kaniner kan tage point til årets hopkanin, og derfor skal der være lidt niveau.
Forslag stillet: Fjern den sikre pind ved 1 fejl på de svære klasser. Dvs. samme pinderegler for svær, som for let og middelsvær.
Der argumenteres for, at hvis man fjerner den faste pind på svær, vil det gå ud over de langsomme og eftertænksomme kaniner, som så får svært ved at nå op til eliten. Niveauet er i dag fint på svær, så hvis der hoppes med få fejl, ligger de oftest alligevel inden for den alm pinderegel på de lave klasser.
Afstemning: 1 for - Ikke vedtaget
Der debatteres omkring folks mening omkring opvarmning til stævner. Kaninerne bliver trætte, når de opvarmer i lang tid og har mindre kræfter til selve konkurrence banen. Gåtæpper er mere velset end ekstra opvarmningsbaner. Kaninerne skal kunne strække ben inden de skal hoppe.
Forslag til afstemning: Hvis der kun er mulighed for fremhop som opvarmning ved stævner, skal det stå i hopkalenderen, så man ved det på forhånd.
Argumenter for forslaget er, at nogle kaniner fungerer bedst med opvarmning i god tid og skal derefter sidde lidt, og derfor ville disse være fravalgt, hvis der var annonceret fremhop som opvarmning. Derudover har nogle dårlige oplevelser med fremhop, da der er nogle kaniner som er meget hurtige og dermed er der mindre opvarmningstid til den kanin på fremhop.
Argumenter imod er, at fremhop er en god mulighed at gøre brug af, hvis det viser sig, at der er mindre plads til opvarmning end ønsket. Hellere mindre opvarmning end en opvarmning, hvor kaninerne føler sig for presset. I situationer, hvor fremhop vælges grundet plads, kan man ikke vide dette ved annoncering.
Afstemning: 16 for - Ikke vedtaget
Følgende blev nævnt fra de forskellige deltagere ved seminaret:
Forslag til afstemning: Tillad at samme klasse afholdes 2 gange på samme dag, til samme stævne.
Der argumenteres for, at der ved, give mulighed for 2x samme klasse på en dag, vil det være muligt at afholde nogle stævner, hvor kaninerne får en god rutine på sin reelle klasse. Nogle kaniner har meget kapacitet, men er ikke altid helt klar i hovedet i første gennemløb og får derfor aldrig oprykningspinde. Ligeledes vil nye medlemmer kunne deltage med samme kanin i to klasser af samme gren, uden at det er en åben klasse, der kræver mere af kaninerne, og det kan for nogle give dårlig oplevelse, hvis kaninen/føreren ikke er klar til højden..
Der er mulighed for at begrænse klasserne, som man også kan i dag, hvor den ene er åben for kaniner uden pinde, og den anden er for dem med pinde.
Afstemning: 21 for - Vedtaget
For ikke at overbelaste kaninerne er der forslag om begrænsning.
Forslag til afstemning:
– Maksimum 3 starter pr. kanin pr. dag
– Ikke muligt at afholde dobbelt af åbne klasser
– Ikke muligt at afholde 2 ens klasser, hvis der også er en åben klasse
Afstemning: 19 for - vedtaget
Der er dog efterfølgende lidt uklarhed omkring, hvordan det helt præcis skal forstås. Da der er enighed om, at der skal være en begrænsning, laver Hopudvalget en forståelig skrivelse om dette.
Enighed om, at kaninerne på en lang stævnedag skal have væske. Korte stævner på 1-2 timer kan være undtaget. Væske kan være fra frugt og grønt, men på varme sommerdage skal adgang til vand være muligt for kaninen.
Stråfoder defineres som alt strå, kaninen vil spise, og dermed holder tarmen igang.
Vi skal huske vores ansigt udadtil. Der kan hurtigt skabes negativ stemning, hvis publikum spotter kaniner uden vandskåle, selvom kaninen måske lige har spist en væskefyldt grøntsag.
Der debatteres omkring emnet, og der er ikke helt enighed om alt. Nogle mener at springet er det område hvor der er pinde på, og det er kun her det giver fejl, hvis kaninen er skævt over/hopper ud over. Andre mener at hele springet er gældende, om der er pinde eller ej. Der debatteres, om der er forskel på, om kaninen hopper ud over starten af springet i forhold til slutningen af springet, og om man kan dømme fejl efter kaninen har passeret sidste pind. Da der ikke er helt klarhed om, hvornår der skal dømmes fejl eller ikke, forsøger Hopudvalget at lave en vejledning for fejl ved skævt hop.
Der er dog enighed om, at tvivlen altid skal komme deltageren til gode. Når dommeren er aktiv og bevæger sig, kan dommeren nemmere bedømme om kaninen ligger skævt over springet. Hvis kaninen hopper ud over siden, skal føreren placere kaninen, hvor den ville være landet bag springet. Dommeren skal markere skævt spring ved at sige “fejl”. Hvis dommeren markere med ordet “fejl”, og equipagen hopper springet igen, vil equipagen blive diskvalificeret for fejl i bane.
Forslag til afstemning: Træningsstævner skal offentliggøres senest dagen før.
Argumenter for er, at ifølge reglerne for kaninhop under Danmarks Kaninavlerforening skal alle officielle konkurrencer være åben for alle. Ved at afholde træningsstævner udelukker man folk i og med, at det holdes hemmeligt for medlemmer, selvom det muligvis er planlagt, før træningen finder sted. Ved at lave reglen om til, at det skal offentliggøres dagen inden, er der stadig mulighed for spontanitet, og andre medlemmer i andre klubber får mulighed for at komme.
Argumenter imod er, at træningsstævner er en hyggeaktivitet, der kan laves til en fælles foreningstræning. Der er altid stævner at deltage i, så dem der ikke er til det pågældende træningsstævne, har altid mulighed for at deltage i et andet stævne. Størstedelen af træningsstævner planlægges på dagen og sættes efter, hvilke kaniner medlemmerne medbringer til træning.
Det bringes på bane, at mange foreninger ikke har fast træning men tilfældige træningsdage postet ud til deres medlemmer. Disse foreninger ønsker også at kunne afholde træningsstævner.
Forslag sendes til afstemning uden ændring. Hopudvalget tager med til overvejelse, hvordan man kan gøre det muligt at afholde træningsstævner i klubber uden fast træning.
Afstemning: 6 for - Ikke vedtaget
Der debatteres frem og tilbage om, hvad dommere ønsker og ikke ønsker at se fra deltagere i en klasse de dømmer. Pæn kaninhåndtering, ikke skovle kaninerne over og ikke rykke rundt i selen. Nogle dommere annoncerer inden klassens start, hvad de slår ned på i bedømmelsen.
Dommere må gerne påpege under en længde/højde-konkurrencen, at kaninen viser uvilje mod at hoppe, ligesom på baneklasserne. Hvordan kaninen viser uvilje mod at hoppe blev debatteret. Kaniner der tydeligt tøver i form af at vige ud eller rejse sig op og ned på bagben gentagne gange indenfor 1-meterstregen, hvor føreren bliver ved med at presse på, kan dømmes som uvilje. Dommeren må påpege, at føreren ikke skal stresse eller jage kaninen. Kaniner der kigger længe på springet og af natur bare er lidt langsom og overvejet i sin tankegang, skal selvfølgelig ikke puttes i samme bås som uvilje mod at hoppe.
Rasmus fremlægger Hopudvalgets oplæg om stævner med mange starter, og hvordan man planlægger sig bedst ud af dette. Der kom efterfølgende nogle kommentarer.
Rasmus fortæller om nogle procedurer der er lavet, hvis man opdager en ulovlig bane til et stævne.
Kommer man ud for, at have fået startet en klasse, som man undervejs i konkurrencen finder ud af ikke opfylder klassekravene, er proceduren følgende:
Har der været et for lavt spring på banen:
Opdaget i 1. gennemløb: Ret det til andet 2. gennemløb og sæt et ekstra spring på banen
Alternativt: Ingen pinde/point/certifikater eller start klassen forfra (husk banen skal bygges helt om)
Har der været et for højt spring på banen:
Rettes til andet gennemløb, hvis muligt.
Er det helt galt, start klassen forfra (husk banen skal bygges helt om)
I alle tilfælde: Informer Hopudvalget på hopudvalget snabela hopudvalget.dk om, hvad der er sket og hvilke beslutninger, der er truffet.
Hvad der er fair og ikke fair over for kaninerne ses på med forskellige øjne. Med træning kan kaninerne lære at læse mange forskellige spring, og alt efter hvordan dommerne træner deres egne kaniner, kan disse have forskelligt syn på emnet.
Spørgsmål om hvordan man måler fra pind og ned til jorden stilles, og dette demonstreres med, at der måles fra bundpinden uanset hvor på springet denne er.
Man skal tænke på kaninen og overveje, om et spring kan skade kaninen. En elite-kanin har mere rutine, og kan læse flere typer spring, end en let og middelsvær kan.
Der spørgsmål om, hvad en logisk bane er, når man snakker kroget baner. Nogle baner indbyder dirkete til, at kaninen skal tage det forkerte spring, hvis de kommer med fart på. Dette kan være en ulogisk bane, men kaninen skal også vise, at denne kan styres, og derfor behøves en kroget bane ikke være lige ud af landevejen. Der stilles spørgsmål til, hvordan en deltager kan påpege at banen er ulogisk, som reglerne siger, at banen ikke må være. Dette kan påpeges til dommeren. Hvis dommer ikke vil lytte til deltageren, må man henvende sig til Hopudvalget efterfølgende..
Forslag til afstemning: Vandgrav skal ikke længere være obligatorisk på middelsvær til elite.
Argumenter for er, at vandgraven er det eneste spring der er obligatorisk, og hvorfor er lige akkurat dette spring obligatorisk. I de kolde vintermåneder kan kaninerne blive syge af, at sidde våde i kasserne i frostgrader en hel stævnedag. Vandgraven er et problem til indendørsstævne, fordi kaninerne glider og får dårlige oplevelser. Vandgraven er et fint spring, og dommere vil stadigvæk bruge den til stævner, men kan fravælge den, hvis det er på bekostning af kaninernes ve og vel.
Argumenter imod forslaget er, at vandgraven er et udfordrende spring, som skal være på banen. Kaninen bliver ikke syg af, at være ude i regnvejr og heller ikke af at gå i vandgraven. Kaninen kan altid tørres efter vandgravsbesøg.
Afstemning: 19 for - Vedtaget
Forslag til afstemning: Hæv elitegrænserne til henholdsvis 70 cm og 170 cm for højde- og længdehop.
Argumenter for er, at det i dag er meget nemmere at få en elite kanin på højde og længde, end det er at få på baneklasserne. Elite status burde være ens på alle grene.
Argumenter imod er, at det for nye eller nogle uden elitekaniner giver et boost at få elite status.
Afstemning: 13 for, ikke vedtaget
Forslag til afstemning: Hæv aldersgrænsen til 1 år for deltagelse i højde- og længdehop
Aldersgrænsen for højde og længde konkurrencer er lige nu 9 mdr, som på elite baneklasser. På højde/længde bliver kaninerne presset til det yderste, og her kan unge kaniner på 9 mdr. blive belastes unødigt. På bane ser man ikke så mange kaniner, der når til eliteklassen i en alder af 9 mdr. Det er mere hyppigt set på højde/længde. Der sættes dog spørgsmål ved, om alderen for elite bane klasserne burde sættes op til et år også.
Afstemning: 20 for – Vedtaget
Det er endnu et problem at DM ikke bliver afholdt. Rasmus laver oplæg om afholdelse af DM. Derefter er der en kort kommenterings runde på hvad der holder folk tilbage.
Åbent for alle, der har noget på hjertet, får mulighed for at dele dette.
Sidedommer:
Der fortælles om et scenarie, hvor dommer så ikke en fejl og ”sidedommere” råbte og skreg. Efterfølgende hård snak på sidelinjen om denne dommer. Dette er ikke ønsket, og det kan jage folk væk grundet en meget dårlig oplevelse.
DM:
Det er muligt at søge tilskud hos kommunen til afholdelse af DM. Kommunen kan være god til at hjælpe.
Hopresultater:
Kaniner der starter uden for konkurrence eller som veteran skal stå i resultaterne og ikke rykkes ned i bunden af resultatlisten.
En ekstra vejledning til hjælp er på vej – lavet af Anne-Mette.
Træning:
Kommunerne kræver børneattest fra trænerne, før man kan afholde træning med børn og unge.
Det er et lovkrav for at omgås børn i foreninger, at man har børneattester. (gælder hopansvarlige og trænere) Det kræver foreningens nøglekort og kan klares på https://politi.dk/bestil/bestil-straffeattest/boerneattest
Veteran:
Opråb om flere veteran klasser
Vaccinationer:
Der stilles spørgsmål omkring retningslinjer i regelsættet omhandlende pause/karantæne efter vaccination af kaniner. Der svares, at der ikke findes nogle regler om dette. Men der anbefales nogle dages ro.
Udenlandske hoppere:
Ønske om en guide til udenlandske hoppere, hvordan de tilmelder, registreres osv. (Hopudvalget ser på dette)
Dommerbetaling:
Hvordan betaler de forskellige foreninger dommere? Dette er der forskellige bud på.
Rasmus runder af, Hopudvalget formulerer alt, der er vedtaget og tilpasser det i regelsættet og sender det hele i høring efterfølgende.
Der kommer nogle spørgsmål omkring dommerklubben.
Hvad er dommerklubben?
Er dommerklubbens indsendte medlemmer i udvalget de første til at ryge ud igen?
Hopudvalgsmedlemmerne indvalgt igennem HB, medlemmerne vedtages hvert år efter repræsentantskabsmødet.
Dirigent skal vælges
Generalforsamlingen er ikke lovligt indvarslet.
Beretning fra formanden
Fremlæggelse af regnskab
Ingen forslag
Kontingent – 0 kr.
Bestyrelse vælges:
Medlemmer - alle på valg:
Suppleanter:
Revisor:
Tak for i dag