Dagens dagsorden
- Digitale startbøger
- Annoncering af stævner
- Hopudvalgets hjemmeside
- Indsendelse af resultater
- Tilmeldingssystemet
- Debat på baggrund af videoer
- DM-afholdelse
- Klasseinddeling
- Dommeruddanelsen
- Integrationsudvalget
- Årets Hopkanin
- Fri debat
1. Digitale startbøger
- Der var et forslag om at gøre startbøger digitale. Dette ville mindske arbejdet ved afholdelse af stævner idet, at der ikke skal skrives startbøger, som vi hidtil har været vant til. Rasmus fremlagde et forslag om, hvordan dette kunne lade sig gøre og forhørte sig om, der var opbakning til at arbejde videre med dette. Det var der.
- Hopregistret kunne være et bud på, hvordan det eksempelvis kunne virke, men andre løsninger vil også kunne fungere.
- Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at arbejde videre med et tidsinterval på omkring et år.
- Dan har et lager på omkring 700 bøger, der skal bruges inden vi kan gå over til også at købe ”bøgerne” digitalt.
- Hvordan med den afgift fra startbøgerne der nu går til DK?
Det vil være det samme, idet man stadig vil købe ”retten til et startbogsnummer”. Der er altså ikke tale om, at startbøgerne bliver gratis. Men det bliver nemmere at afholde stævner, og man slipper for eventuelle portoomkostninger.
- Skal bogen koste det samme? Der var enighed om at sætte prisen på 40 kr. pr. startbog – altså samme pris som det allerede er nu i mange foreninger (hvis man indberegner forsendelse af bøgerne). Idéen er, at prisen på de 40 kr. skal dække betalingsgebyrer i forbindelse med køb og andre omkostninger i forbindelse med digital startbog og kaninhop.
-
Hvordan skal overgangsperioden være? Som oplæg blev der foreslået følgende tidshorisonter:
- 1. januar 2012: Alle kaniner skal være oprettet med samme info, som der står i startbøgerne nu. (Køn, farve, fødselsdag osv.)
- 1. april 2012: Alle klasseprøver er indskrevet.
- 1. oktober 2012: Træder de elektroniske startbøger i kraft
I overgangsperioden kan hopperne evt. fortsætte med selv at skrive i deres startbøger, men det vil være de digitale resultater, der er tællende. Det blev slået fast, at det stadig er muligt at købe en startbog uden at være medlem af DK, men man skal være medlem for at kunne starte stævner.
Arbejdsgruppen arbejder videre med oplægget og kontakter Hopudvalget, hvis der er tvivl eller lignende, og sørger for at informere hoppere, dommere og stævnearrangører. Arbejdsgruppen består af: Rasmus Bjerner, Susanna Kristensen, Maria Banke, Lotte Svendsen, Lisa Hein og Mette Wind.
Hvornår skal resultaterne ligge på nettet efter afsluttet stævne?
- Der var et bud 48 timer. Efter debat blev det konkluderet, at det var for kort tid, men at en grænse på 72 timer / 3 dage var mere rimeligt. Folk skal forholdsvist hurtigt være i stand til at tjekke, om deres kaniner har fået pinde. Hvis der er fejl i resultatlisten, kan det være svært at huske lang tid efter.
- Dvs. maks. 3 dage efter et afsluttet stævne eller mærke/klasseprøve skal resultaterne være at finde på nettet når digital startbog bliver helt indfaset.
Klasse- og mærkeprøver – hvordan skal de indskrives, når det hele er digitalt?
- Skal man selv taste ind eller er det dommerens ansvar?
-
Som det er nu, er det dommerens ansvar at skrive i startbogen, derfor kunne det være en naturlig følge, at de i stedet skulle taste det ind på nettet. Problemet kunne være, at mange dommere ikke ville få det indtastet på nettet. Dette er i princippet bare en vane, der skal ændres.
-
Der blev lavet en afstemning om, hvorvidt det skulle være dommerens ansvar.
19 var for, 13 imod.
- En ny registrering kan medføre en e-mail til ejeren, så de er klar over at det er registreret at deres kanin er rykket op.
Gamle resultater – hvad skal der ske med dem?
- Stort set alle resultater fra januar 2009 er allerede med.
- Der blev givet en opfordring til alle foreninger om at lede i arkiverne og finde gamle resultater og indskrive dem.
- Ift. når man er i Sverige og konkurrere, skal det kunne være muligt selv at kunne indskrive resultaterne. Dette kunne også være en mulighed ved de kaninerne, der har pinde fra konkurrencer, hvor resultaterne ikke eksisterer fysisk mere.
Se information fra arbejdsgruppen under ”Digital startbog”.
2. Annoncering af stævner
Vi har fået lov til at annoncere stævner på Hopudvalgets hjemmeside. Tidsskriftet kan selvfølgelig stadig fungere som stævneannonceringssted, men pr. 1. oktober 2011 det er ikke et krav, at konkurrencer også er annonceret her. Dvs. fremtidige stævner skal annonceres på Hopudvalgets hjemmeside.
Hvad skal tidsrammen for hvornår, man senest kan annoncere et stævne være?
- Der var et forslag på min. 2 uger før men kun, hvis det er med mindst 7 dage til sidste tilmelding, og dette var der opbakning til. Det vil især gøre det lettere at arrangere aften/havestævner i løbet af sommeren.
- Store stævner ses dog gerne være annonceret i god tid også gerne i tidsskriftet.
Kan man indføre i tilmeldingssystemet, at man kan se, hvor mange og hvilke starter der er, inden man tilmelder? Dette ville gøre, at man som deltager har en ide om, hvor stort stævnet er inden man tilmelder. Rasmus ville gå videre med det.
Mange af annonceringerne, der bliver sendt af sted for tiden, er ofte for sjuskede. Det opfordres til, at man lige gennemtjekker, det man har skrevet inden det bliver sendt. Det blev diskuteret, om det kunne være en fordel at have en annonceringsskabelon, som man kunne bruge, når man skriver annonceringer.
Der var enighed om, at stævnerne så vidt muligt også skal i TfK. Det blev aftalt, at Rasmus snakker med Ela om at finde en løsning, så informationerne til TfK. bliver hentet direkte fra Hopudvalgets hjemmeside inden deadline. Det er efterfølgende aftalt og Ela henter fra kalenderen hver måned omkring den første.
3. Hopudvalgets hjemmeside + indsendelse af resultater + tilmeldingssystem
Fremvisning ved Rasmus Bjerner.
Hopudvalgets hjemmeside
- På www.hopudvalget.dk er det muligt at hente en masse brugbare informationer om kaninhop heriblandt liste over Hopudvalgets medlemmer, Hopudvalgets arbejdsopgaver, Konkurrenceregler for Kaninhop, øvelser, kalender, træningsoversigt, resultater, dommerliste, referater, downloads og meget mere.
Indsendelse af resultater
- I forbindelse med snakket om indsendelse af resultater blev det også drøftet, hvordan udregning af resultater skal gøres, når der er finale med. Hvad sker der ved kaniner, der er gået videre til finalen og udgår eller diskes? Konklusionen blev, at hvis disk sker på grund uagtsom behandling kaninen eller lignende placeres den til sidst j.f. §30G. Ellers placeres de som de sidste af de kaniner, der er gået videre til finalen.
- Det blev aftalt, at der skrives ”Uplac.” ved alle kaniner der er udgået eller trukket.
- Hvis der er omløb, skal dette fremgå af de indsendte resultater.
- Se mere i vejledningen for indsendelse af resultater.
Tilmeldingssystemet
- De mange muligheder ved systemet blev fremvist.
- Det blev foreslået, at det skulle være muligt at lave dobbelt takst ved for sen tilmelding eller forskellige priser i klasserne ved et stævne, hvor der både holdes SM- og normale klasser
- Startlisterne bliver lavet tilfældigt, sådan at kaninerne ikke nødvendigvis kommer i den rækkefølge, man har tilmeldt dem. Dette er gjort med vilje for at lade tilfældighederne råde og det var der opbakning til, at det fortsat skal være sådan.
- Der var et ønske om, at man kunne krydse af ved kaniner, der starter veteran eller åben klasse.
4. Videoer
Rasmus havde samlet mange videoer til debat en god debat om forskellige bedømmelser. Det var mest korrektioner, vi fokuserede på, da det ofte der det der giver anledning til protester til konkurrencerne. Der var afsat alt for lidt tid til dette, men der var så mange andre emner vi skulle nå.
Der arbejdes på, at få lagt nogle eksempler herfra med bedømmelser på hjemmesiden.
5. DM-afholdelse
Skal vi gøre noget sådan, at vi kan have et årligt DM eller er det lige meget, om det holdes regelmæssigt?
- DM er blevet stort og måske et for uoverskueligt arrangement. Der er for mange dyr, mennesker, burer, baner og mad, der skal tages stilling til.
- Som det er nu står 1 forening for arrangementet. Man kunne lave et fælles udvalg på tværs af foreningerne, der kunne stå for det.
- Pas på med for mange restriktioner. Lige nu er der intet DM. Ville det ikke være ok med et DM i en ferie eller ridehal? Eller et DM hvor der kun blev afholdt eliteklasser. De andre klasser er i princippet bare fyld, og det er tit dem, der er med til at gøre det uoverskueligt. Hvis økonomien ikke hænger sammen, kan man hæve startpengene. Til gengæld hvis man tog svær-klasserne, med ville det skabe flere deltagere/hjælpere.
- DM kunne måske afholdes som et endagsstævne eller i en ridehal. Ellers er der mulighed for at låne forholdsvis billige haller både på Fyn, Herning (dyrskuepladsen) og omkring Viborg.
- Man kunne også dele det op i 2 omgange sådan, at der i en weekend afholdes 2 discipliner og i en anden holdes de sidste 2.
- Bespisning kan man enten overlade helt til deltagerne eller også kan man lave en ordning, hvor man bestiller mad udefra. Det bør ikke være en hæmsko.
6. Klasseinddeling
Sværklassen er blevet rigtig pæn siden reglerne for pinde blev ændret. Til gengæld er der mange, især nyoprykkede, elitekaniner der har det svært, fordi der er et meget stort spring i mellem svær og elite. Skal vi hæve klassehøjder? Og hvis de skal ændres, skal de så ændres til noget, der minder om de svenske klasseinddelinger?
- Der var snak om at kopiere de svenske højder/længder med det formål, at det er lettere for os at sammenligne med andre lande i norden, svær-klassen vil blive sværere og gøre skellet til elite mindre, samt at spring købt i Sverige kan bruges mere effektivt.
- Mange mente at en maks. længde på 80 cm på middelsvær er for langt. Især skal man tænke på, at folk kan bruge vores regelsæt som en guide-line for, hvor langt/højt de kan springe med deres kaniner, og derfor kan unge kaniner risikere at blive unødigt belastet.
- Et forslag gik også på, at man kunne indføre en mini-klasse, som man skulle deltage i før man kunne starte i let-klassen. Denne ville svare til det, der minder om en ikke for svær let-klasse i dag. Formålet skulle være at gøre kaninerne mere klar til at starte en let-klasse med højere og længere spring. Fordelen med en mini-klasse ville være at den tilgodeser begyndere og unge kaniner. Ulempen kunne være at den kunne blive nedprioriteret i stævneplanlægning eller blive for stor at holde.
- Flere havde det fint med højderne i Sverige, men længderne på især middelsvær var rigtig lange. Skellet mellem middelsvær og svær vil også være enormt lille, hvis der er samme maks. længde i klasserne fra middelsvær og op. Et forslag gik på at maks. længderne kunne være eksempelvis 40 på let, 50-60 på middelsvær, og 80 på svær og elite.
- Hvad med mere afstand mellem forhindringerne – skal den udvides? Vores regelsæt forbyder ikke arrangørerne at lave lange afstande, så det er der i princippet ingen grund til at ændre det.
- Et forslag gik på at man i stedet hævede svær fra 40 til 42 cm og indførte 5 oprykningspinde i stedet for 3. Sverige og Norge har heller ikke ens klasseinddelinger, eller i det hele taget Tyskland og Schweiz. Der er ingen, der siger, det skal være de svenske regler, vi skal følge. Vi har andre kaniner her, og det er vigtigt at huske bredden.
-
Afstemning – skal vi ændre vores højder:
- Til svenske højder: 11 stemmer for
- Svenske højder med forbehold: 13 stemmer for
- Ingen ændringer: 7 stemmer for
7. Dommeruddanelsen
Nogle dommere bliver ikke brugt så meget, andre har bare været ude længe. Hvor meget skal man ud at dømme for at holde sin dommer-licens ved lige? Hopudvalget har sat en grænse, der siger, at man skal have dømt aktivt indenfor en periode på maks. 2 år. Man skal også afslutte sin aspiranttid indenfor samme tidsrum. Hvis man ikke gør det annulleres ens aspirant-klasser, og man starter forfra. Hvis man er dommer bliver ens licens inaktiveret indtil man har været føl i de 4 discipliner samt bestået en dommerprøve.
- I modsætning til udstillingsdommere, så er hopdommere 100% frivillige og betales ikke for deres tjenester. Det er derfor vigtigt, at der ikke bliver sat for mange regler op sådan, at det bliver en sur pligt. Dog er det stadig en balancegang for, det skal helst ikke ske på bekostning af kvaliteten af bedømmelserne. I hopverdenen er det vigtigt at holde sig opdateret jævnligt, for den udvikler sig hele tiden.
- Hvis man som dommer ikke har dømt i et stykke tid, er det ens eget ansvar at komme på banen igen, hvis man stadig vil fortsætte som hopdommer.
- Dommerlisten på Hopudvalgets hjemmeside skal gerne være opdateret mht. aktive hopdommere hele tiden.
- Ift. dommeruddannelsen kan man evt. indføre en ”regel-prøve” inden uddannelsen startes, som ved udstillling?
8. Integrationsudvalget
Der findes mange forskellige grupper af kaninfolk. Derfor kan DK fungere som en slags paraplyorganisation for alle. I formandsberetningerne har hop fyldt et par linjer – det holder ikke. Der er meget forskel på medlemsskaren i DK og hopdelen af det regi bliver tit undermineret ift. en stor del af medlemmerne i DK er hoppere. Integrationsudvalget er et nyt initiativ, der skal prøve at gøre DK til en mere sammenhængende forening, med plads til alle.
Forslaget er som sådan udmærket, men en del hoppere føler, at det kan være en svær kamp at kæmpe. Det er ikke altid HB eller lokalforeningerne er særlig positivt stemt overfor kaninhop. Dette er dog også meget egnsbestemt (b.la. er Bornholm det gode eksempel). Flere er interesseret i at vide om HB virkelig er villige til at samarbejde, eller hvad vi kan få ud af det. Dog er det også vigtigt at huske at et samarbejde går begge veje. Desuden skal der også gerne tages mere højde det ikke kun skal være for hop, men også kælekaniner, for som det er nu fylder de meget lidt i vores forening.
Signe og Helena blev valgt ind og skal sammen med Henning fungere som Integrationsudvalget.
9. Årets Hopkanin
Der er ulighed i det system vi har, f.eks. er der ingen forskel på hvor mange startende der er i klasserne. Som udgangspunkt er det jo lettere at vinde en klasse med 10 end 100 deltagere.
- Et forslag gik på at lave en sæson-afslutning fx på LU. Ulempen vil være at dette kårer den bedste kanin på dagen og ikke nødvendigvis i løbet af året. Det vil derfor svare lidt til DM. Desuden vil der være et problem ift. eventuelt drægtige hunkaniner (de vil være forhindret i at starte). Det, der mangler, er egentlig en mere fair udregnet rangliste.
- Hvordan kårer man den bedste kanin for året? Er det en all-round kanin eller en kanin som er god til enkelte klasser?
- Der var et forslag om at bruge et system, der minder om det, der benyttes USM, hvor der er indført koefficienter for sværhedsgrader og antal deltagere i klasserne.
- Et forslag gik på, at det kun var eksempelvis 5 klasser pr. disciplin, der kunne tælle med i det samlede resultat eller at udvælge bestemte stævner, hvor der kunne gives point. Det sidste vil dog medføre, at der er en slags ”tvang” til at deltage i disse stævner, hvis man vil gøre sig gældende i årets hopkanin.
- Udfra resultaterne fra sidste år kan der evt. laves en prøve af et nyt system, og herved kan man se, hvordan det vil fungere. Rasmus tilbød at prøve at lave beregninger på det, hvis der er konkrete forslag.
10. Eventuelt og fri debat
- Championater: Kan der indføres flere certifikater i store klasser. Især på Sjælland og i Jylland er der mange deltagere. Skal der gælde samme regler som ved Årets Hopkanin – altså minimum 10 startende kaniner fordelt på mindst 3 førere?
- Skal der stilles krav til, at kaninerne har vand adgang til vand ved stævner? Ifølge dyreværnet skal dyr have adgang vand. En gulerod og tilbud af vand løbende er ok ved 1 dags stævner.
- Drægtige kaniner må hoppe indtil de er 14 dage henne. Hvorfor er reglen sådan? Der er forskel på om det er en let eller elitekanin eller en højde/længdeklasse. Hvor påvirket er en drægtig kanin de første 14 dage, og hvad med kaniner der går tomme. Hvad med kaniner i kraftig fæld?
- Hvad gør man i en situation, hvor deltageren ”overfalder” dommeren efter at blive bedt om at trække sig. Situationen kan vendes med andre dommere, men diskvalifikation for usportslig optræden er absolut ikke utænkeligt.
- Forkert opsatte spring. Som det er nu kan et forkert opsat spring ikke tælle som fejl også selvom det rives yderligere ned. Kan man indføre at springet tages om efter gennemløbet? Tiden tæller fra start gennemløb til slut, men kaninen skal klare det enkelte spring efter afsluttet gennemløb for at være fejlfri.
- Kan en jysk mester bo udenfor Jylland? Det blev aftalt, at for at blive egnsmester, skal man være bosiddende i den pågældende egnsdel. Hvilken lokalforening man er medlem i har ingen betydning.
- Advarsler: Skal de kun noteres på resultatlisten eller skal de også meldes til Hopudvalget? En dommeraspirant har ikke hovedansvaret for at advarsler er uddelt korrekt.
- På svær gives pind ved maks. 1 fejl på 2 gennemløb. Skal der arbejdes for at indføres en lignende grænse på let og middelsvær?
Vi havde en god og konstruktiv dag, vi fik en fornemmelse af hvad der sker ude i de forskellige foreninger og et fingerpeg om hvad vi skal arbejde videre med i udvalget.
Hopudvalget