Grundmodellen for beregning af Årets Hopkanin 2025 har været den samme som året før, men der har dog været enkelt præciseringer.
Man har kunnet følge med i stillingen i løbet af året, men det har ikke været muligt at se mellemregningerne undervejs. Der har været 241 kaniner, som har haft starter nok til at være med i beregningerne.
Vi har brugt tid på at gennemregne TOP 10 manuelt, samt at gennemgå alle stævner og konkurrencer, for at sikre, at kun konkurrencer, som opfylder kriterierne er talt med (og f.eks. ikke træningskonkurrencer). Dette har givet anledning til enkelte mindre justeringer, så alt nu er på plads med det endelige resultat. Vi beklager meget, at det har trukket for langt ud med offentliggørelse.
Vi vil i Hopudvalget gerne sige stort tillykke til årets vindende ekvipage: Mk's GdCh. Karma Of Love ført af Sanne Kolding Johansen med titlen som Årets Hopkanin 2025!
Også stort tillykke til de øvrige ekvipager i TOP 10 med de flotte resultater. Erindingsstatuetter er på vej til TOP 5.

Årets Hopkanin 2025 - Mk's GdCh. Karma Of Love ført af Sanne Kolding Johansen - Foto: Julie Bøje Due Jensen
Vinderen 2025 - Mk's GdCh. Karma Of Love
Skrevet af Sanne Kolding Johansen
År 2025 var det år, hvor det tog rigtig fart for Karma. I starten af året var hun i svær kroget og var netop rykket op i elite på lige. I 2025 formår hun at få de sidste 4 pinde på svær kroget og komme i elite på denne gren, derudover hopper hun sig til 19 certifikater, hopper 95 cm i højde og 250 cm i længde. I 2025 gør hun det virkelig godt med ganske få fejl og ligger sig i toppen af klasserne stort set hver gang. Karma opnåede her i starten af 2026 det sidste certifikat på højde og fik dermed titlen som Grand Champion.
Karma er herhjemme i stalden et vældigt energibundt, hun er altid aktiv, er ved at hoppe ud af buret, når man åbner. Hun hopper med stort overskud og med meget luft under, og når hun laver fejl, er det fordi hun kan have en mening om hvilken vej man skal eller noget andet fjollet. Udover at hun sjældent snitter en bom, så har hun også et passende højt tempo til stort set altid at få en god tid. Især på de krogede baner er hun rigtig fin og styrbar. Karma har sjældent tid til at blive nusset, men nyder det, når hun finder behov.
Jeg føler mig heldig at have en som hende og jeg håber selvfølgelig på mange flere gode oplevelser i fremtiden på hopbanerne med hende.
Top 10 - 2025
Den fulde liste af Årets Hopkanin 2025 kan ses på
https://hopregister.kaninhop.dk/resultater/R2.php?ID=2675
Den fulde liste af Årets Hopkanin 2025 med mellemregninger kan ses på
http://hopregister.kaninhop.dk/resultater/AaretsHopkanin2025.php