Årets Hopkanin 2023

2023 har været andet år med en helt ny måde at udregne Årets Hopkanin på. Der har været lidt små justeringer i beregningsmodellen for 2023, men grundmodellen er stadig den samme som 2022. Man har kunnet følge med i stillingen i løbet af året, men det har i 2023 ikke været muligt at se mellemregningerne undervejs. Der har været 378 kaniner, som har haft starter nok til at være med i beregningerne. Vi har brugt tid på at gennemregne TOP 10 manuelt, samt at gennemgå alle stævner og konkurrencer, for at sikre, at kun konkurrencer, som opfylder kriterierne er talt med (og f.eks. ikke træningskonkurrencer). Dette har givet anledning til enkelte mindre justeringer, så alt nu er på plads med det endelige resultat.

Vi vil i Hopudvalget gerne sige stort tillykke til årets vindende ekvipage: Line Hald Andersen & Mk's SCh. Heavenly Fire med titlen som Årets Hopkanin 2023!
Også stort tillykke til de øvrige ekvipager i TOP 10 med de flotte resultater.


Årets Hopkanin 2023 - Line Hald Andersen Mk's SCh. Heavenly Fire

Årets Hopkanin 2023 - Line Hald Andersen & Mk's SCh. Heavenly Fire - Foto: Julie Bøje Due Jensen


Vinderen 2023 - Mk's SCh. Heavenly Fire

Skrevet af Line Hald Andersen

Mk’s SCh. Heavenly Fire “Black” har været en stjerne lige fra begyndelsen! Han er min første hopkanin som jeg har haft fra unge af og jeg synes det er helt vildt, at han har vundet Årets Hopkanin 2023, selvom jeg kun har hoppet med kaniner i 3 år!
Han gør altid sit bedste inde på banen og giver altid mig den bedste følelse i kroppen. Lige fra starten har han givet den gas inde på banerne og rykkede hurtigt i elite som han tog så fint og allerede på sin anden elite-start fik han sit første certifikat. I år har han virkelig vist, hvad han dur til ikke mindst på banen, men også på højde, hvor han i sommer hoppede 90 cm et par gange, som sikrede ham Great Champion-titlen og senere på året hoppede han sig også til sidste certifikat på elite kroget som sikrede ham Super Champion-titlen! Black er helt igennem en fantastisk kanin både på banerne men også på hjemmefronten.
Jeg har kun hoppet med kaniner i 3 år, men jeg har allerede mødt en masse dejlige mennesker og haft mange fantastiske oplevelser, så jeg glæder mig til forhåbentligt mange flere skønne år med kaninhop.

Top 10 - 2023

Plac.KaninL.K.HØ.LÆ.ResultatStarter i alt
1Mk's SCh. Heavenly Fire97.97497.84088.1050.00097.90726
2Hønsehusets GCh. Bodiam Castle97.97096.66381.6790.00097.31647
3Hønsehusets Tender Love98.57295.0670.0000.00096.81924
4Funnys SCh. Damascus93.26097.7200.00093.57796.74950
5Bakkelys GCh. Black Turnstone98.94193.2580.0000.00096.10035
6Solgårdens SCh. Tranquil Summer Breeze86.86885.54299.38194.35895.40649
7Harleys GCh. Foxtail95.89493.30084.39364.93894.59745
8Stampegårdens SCh Weapon of The Faithful88.47585.66091.64396.00094.06239
9Winds Ch. Oblivio96.22991.7520.0000.00093.99026
10Klundtes Ch. Wild by Nature78.60988.6370.00098.56993.60351


Den fulde liste af Årets Hopkanin 2023 kan ses på
http://hopregister.kaninhop.dk/resultater/AaretsHopkanin2023.php.




Skriv til
Hopudvalget



© Copyright - Hopudvalget.dk
Design og layout: Maria Banke og Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.